Skip til hoved indholdet

Dagligdag i vuggestuen

En helt almindelig dag i vuggestuen

Hver morgen vil jeres barn blive taget imod af en voksen, som sammen med barnet vinker farvel til mor eller far. Nogle børn skal have en arm eller et skød at sidde på og andre har slet ikke tid til at vinke.

Omkring kl. 09:00 har vi samling. Børnene skiftes til at vælge en sang/sangleg. Børnene lærer så småt at lytte til hinanden og vente på at det er deres tur. Samlingen slutter med at børnene får tilbudt et stykke knækbrød eller frugt og et glas vand.

Vi opfordrer forældrene til at aflevere børnene inden kl. 9.00 eller efter kl. 9.30, så samlingen ikke forstyrres unødigt.
Vi er ude og lege så godt som hver dag
Når det er muligt går vi tur i mærmiljøet, hvor vi bla. fodrer ænder eller ser på tog.
Andre aktiviteter er male, lave puslespil, spille billedlotteri, klæde sig ud, danse, læse bøger og meget andet. Derudover arbejder vi i små grupper, for at styrke børnefællesskaberne på tværs.

Vi spiser, ca. kl. 10.45
Børnene sover mellem kl. 12:00 og 14:00, dog sover de yngste børn efter behov formiddag og eftermiddag.

Frugtmåltid som består af frugt og brød serveres mellem kl. 14 og 15. Efter frugt leger børnene enten ude på legepladsen eller indenfor.

Æblegården
Stadion alle 4, 2960 Rungsted Kyst

Telefon: 48 49 00 78
aeblegaarden@horsholm.dk